Loading...




Væren i verden med selvværd, selvtillid, glæde og meningsfuldhed

 

7-ugers forløb, som hjælper dit sensitive barn (og dig som forælder) til en hverdag med mere selvværd, selvtillid, glæde og meningsfuldhed. Gennem Reiki healing, bevægelsesbaseret hjernetræning, børneyoga, meditation og regulering af nervesystemet.

 

  • Dit barn vil opnå større balance med sig selv og følelsen af større selvværd og glæde.

  • Dit barn vil lære, hvordan det kan hjælpe sig selv, når oplevelserne i kroppen og følelserne kommer, og derved opnå følelsen af at kunne magte situationen og turde stå ved sig selv.

  • Som forældre vil du opnå større forståelse for dit særligt sensitive barn.

 

Dermed vil du også selv have bedre forudsætninger for at skabe forståelse i de forskellige rammer dit barn er i, i sin hverdag. Og du vil også bedre kunne forklare dit barns behov og bidrage til tiltag, som kan være nødvendige.

Jeg udbyder forløb, som kombinerer mine mange års erfaring som pædagog og børnehaveklasseleder, mor og Reikihealer.

I kombinationen af min pædagogiske tilgang, den bevægelsesbaserede hjernetræning og spirituelle tilgang

  • vil dit barn få beroliget sit nervesystem.

  • få leget sig til flere synapser i hjernen.

  • få et rum til at tale om de oplevelser og følelser dit barn har af at være særligt sensitiv. Det kan være både kropslige oplevelser, følelsesmæssige oplevelser og oplevelsen af, at kunne se og forstå dybere end andre børn.

Jeg møder dit barn i øjenhøjde og alderssvarende, og med min anerkendende og rolige facon. 

Du er hjertelig velkomment til at kontakte mig for en afklarende samtale på 31 54 00 57 eller skrive en mail til soendergaard.hansen@gmail.com

 

 


Er dit barn særlig sensitivt?

I følge den anerkendte amerikanske psykolog og forsker Elaine N. Aron ses det medfødte træk hos 15-20 % af alle børn og i et omfattende studie fra 2018, er hun med til at anslå, at det er op mod 30% af alle børn, som er født med dette personlighedstræk, hvor man er født med et mere sensitivt nervesystem.

Det betyder, at barnet er mere følsomt, opmærksomt og modtagelig for forskellige ydre påvirkninger og sanseindtryk end majoriteten af børn.

Det er en ret krævende proces for barnet at bearbejde alle disse indtryk og følelser, og det kan føre til, at barnet bliver træt og udmattet, ophidset, vred, ked af det, fraværende, udadreagerende, eller det får problemer med at fokusere eller koncentrere sig.

Som pædagog og børnehaveklasseleder har jeg set mere og mere af disse reaktioner hos flere og flere børn.

Jeg har været vidne til, hvor overvældende det kan være at starte i skole og møde helt nye rammer og alle de nye krav, som stilles inden for disse rammer. 

Langt de fleste børn klarer dette skifte så fint og glider nemt over i dagens nye rutiner, opgaver, mange skift fra en ting til en anden, frikvarter med masser af andre børn, mens andre bliver overvældet og reaktionen herpå, kan faktisk være ret forskellige, men fælles er det mere sensitive nervesystem hos disse børn.

At have det her medfødte personlighedstræk kan absolut ses som en gave, og samtidig er det enormt vigtig at anerkende, at vores barns nervesystem bearbejder indtryk  og sansninger væsentlig dybere end andre, og det kræver en stor mængde energi hos vores barn.

Derfor oplever vi også, at vores barn nemmere og hurtigere end andre børn, bliver overvældet og udmattet eller overreagerer og stresset.

 

Følsom over for lys, lyd, lugte m.m.

Som forældre kan du genkende;

  • at dit barn er følsom over for lys, lyde, smage, lugte, smerte og kulde og ofte beklager sig.

Det kan være mærker i tøjet der driller eller selve stoffet, som dit barn ikke lide på sin hud.

Kender du de der morgener, hvor dit barn bare ikke vil have det tøj på, som du finder frem uanset om det er ynglings kjolen, t-shirt eller bukser og hellere ikke det tredje eller femte par du finder frem, og både din egen og barnets lunte er for længst brændt af.

Og I står udmattede og skal alt for hurtigt ud af døren.

Og det bliver også hurtigt en presset situation, hvor både frustration og dårlig samvittighed hober sig op inde i dig og dit barn er på ingen måde klar til at blive afleveret.

Det kan også være når dit barn slår sig, så reagere det voldsomt på smerte og det tager væsentlig længere tid at komme over. Du kender måske følelsen af, at du eller andre omkring dig, synes at dit barn er pjevset og ikke robust nok.

Høje lyde giver også større ubehag hos dit barn, og det som opleves som almindelig snak, f.eks. i klassen eller til familiekomsammen, overstimulerer dit barn.

Og reaktionen på det kan sagtens udløse stor pirrelighed, frustration, raseri  eller en ‘nedsmeltning’, hvor dit barn ligger på gulvet og skriger. Det kan også udløse behov for at trække sig, eller dit barn bliver overgearet og har svært ved at falde til ro igen. 

Og så kender du måske følelsen af, at det bliver lidt flovt eller irriterende, at dit barn ‘flipper ud’.  Der kommer måske kommentarer om at dit barn overreagere, eller godt nok er træt, at dit barn har meget temperament.

Og måske er situationen sådan, at I som familie må gå tidligt fra arrangementet til stor skuffelse for andre i familien.

 

Vredesudbrud eller sammenbrud

  • at efter en dag i institution eller skole kan de mindste krav udløse vredesudbrud hos dit barn, eller mindre eller større sammenbrud. 

I begge tilfælde kan der være store følelser i spil. Dit barn bliver hurtig meget vred, meget ked af det, meget frustreret, meget trist.

Der kan være så store følelser i spil, at dit barn kommer med udbrud, som at han ikke vil leve mere eller at han har et lorteliv. Og det er så smertefuldt at stå med. Du ved, at dit barn ikke mener det på den måde, men du kan høre og mærke den smerte, der er i det for dit barn.

 

Overvældet af indtryk, stemninger og relationer

  • at når du henter dit barn i børnehaven, SFO eller skole, kan du se at hun hygger sig og leger, men når I kommer hjem er dit barn er helt udmattet og overvældet af dagens indtryk, stemninger og relationer.

Det kan være at I har taget en legekammerat med hjem, og så snart I er kommet ind af døren, vil dit barn ingenting lege og trækker sig.

Der opstår hurtigt konflikt mellem dig og dit barn, for der er en legekammerat med hjemme og nu skal de jo lege med hinanden.

Og dit barn bliver måske nemt såret over noget, som det andet barn har gjort eller sagt. Det går helt ærligt af r…. til med at få en god og hyggelig leg i gang, og du må ringe efter legekammeratens forældre.

Det kan også være at dit barn er så udmattet, at han ikke kan komme til sin fritidsaktivitet.

Det kan godt være svært for os forældre, for vi ved at der står andre voksne, som bruger deres kostbare tid på at træne holdet og afbud i sidste øjeblik, kan være problematisk. Så vi kommer til at presse vores barn en ekstra gang eller to for at se, om vi kan få ham af sted og kommer lynhurtig til at forklare, hvorfor han skal afsted i stedet for at se, hvad der er vores barns behov.

Vi bliver nemt både forlegne over at have et ‘besværligt’ barn, som ikke vil af sted, vred og frustreret og har også følelsen af utilstrækkelighed og måske også isolation, fra andre forældre, der har ‘normale’ børn.

 

En enkelt episode kan kendetegne hele dagen

  • at dit barns humør kan være stærkt påvirket af en enkelt episode, som kommer til at kendetegne hele dagen eller hele oplevelsen, f.eks. en konflikt fra et frikvarter eller på legepladsen.

Når du spørger til dit barns dag i skolen, har det været den værste dag nogensinde og du kan se på dit barn, at han er meget påvirket af det. Det kan både komme ud som frustration, vrede og raseri, men også som et stort behov for at trække sig og som udmattethed og overvældethed. 

Og hvis du så kontakter de voksne, som er sammen med dit barn i børnehaven eller i skolen, så kan man sagtens få af vide at, sådan så de det slet ikke,  han var med legen og så ud til at ud til at have det ok.

 

Fysisk reaktion og uro

  • at dit barn klager ofte over ondt i maven eller ondt i hovedet.

Når dit barn bliver overstimuleret kan barnet opleve fysiske reaktioner som ondt i maven, ondt i hovedet eller andre steder på eller i kroppen.

Du kan også opleve at dit barn har svært ved at falde til ro inden det skal sove, at det kan have brug for at trække sig, både fysisk og mentalt. Dit barn kan virke fjern og ukoncentreret.

 

Leve op til andres forventninger

  • at dit barn gør sit yderste for at samarbejde i de givne omgivelser.

Andres forventninger, kritik og irettesættelse bearbejdes dybere. Dit barn kigger på hvad andre gør og bruger meget energi på at leve op til, hvad der forlanges f.eks. af skolen og os forældre. 

Barnets reaktion kan f.eks. være, at når du forsøger at hjælpe med opgaver, så er dit barn meget mere optaget af, om læreren vil finde det rigtigt den måde I løser opgaven end at den bliver løst.

Og kender du den irritation, der kan opstå inde i dig og mellem dig og dit barn, når situationen er ved at køre af sporet. Og risikoen for, at du reagere uhensigtsmæssigt er meget tæt på.. ja og det sker for os… og vi ser den smerte der kommer i vores barns øjne, for vores frustration og irettesættelse rammer dem lige i hjertet.

 

Forsigtig i nye situationer og nye relationer

  • at dit barn er forsigtig i nye situationer og siger ofte nej til nye ting og har brug for tid til at vende sig til tanken.

Det kan f.eks. være i en leg, hvor dit barn lige skal se tingene an først og derfor siger nej til at deltage. Barnet lægger nøje mærke til hvad legen går ud på, hvilket humør er de andre i, hvordan er reglerne, er der undtagelser, hvem styrer legen mm.. Det er vigtig for barnet at have styr på, inden det siger ja til at være med i legen.

Det som omgivelserne kan tolke det som er, at hun trækker sig, hun vil ikke være med, hun har svært ved at være social med de andre børn osv..

Men det der er på spil for dit barn er, at hun har brug for at være forberedt, for at kunne begå færre fejl, når hun er med i legen.

Det kan også ske, når I skal til et arrangement eller fest med nye mennesker, så vil dit barn ikke med ind.

Og i de her situationer, bliver vi også nemt både forlegne over at have et ‘besværligt’ barn, vi mærker vrede og frustration, og får også nemt følelsen af utilstrækkelighed. Eller det kan være følelsen af isolation fra andre, der har ‘normale’ børn og følelsen af, at andre har en klar holdning til, hvordan vi skal takle situationen. 

 

 


7-ugers forløb for dit sensitive barn

 

Healing og 1:1 session i 6 uger med dit barn

I den første uge vil dit barn modtage 4 Reikibehandlinger som fjernhealing, som blandt andet vil gå ind og arbejde med dit barns nervesystem, skabe følelsesmæssig balance og dermed skabe gode forudsætninger for de kommende 6 ugers bevægelsesbaseret hjernetræning, børnemeditation, børneyoga og regulering af følelserne. 

 

Forældresamtaler

Det er vigtig for mig, at vi har en god dialog undervejs i forløbet og det er aldrig godt at gøre hen over hovedet på barnet på vej ud af døren efter barnets 1:1 session.

Derfor indgår der i forløbet tre 1:1 samtaler mellem jer forældre og mig, som vil give os mulighed for tale sammen undervejs.

Når vi ønsker forandring for vores barn, må vi også kigge indad og se på, hvad vi selv bidrager med ind i relationen.

Hvis vi blot ønsker et quick fix for vores barn, så kommer vi selv til at bidrage til udviklingen af et dårligt selvværd, da vi indirekte fortæller vores barn, at det er forkert, ikke er god nok, og det sætter sig i barnet og får betydning for vores barns selvopfattelse.

Derfor er dette også et forløb for jer som forældre, hvor vi sammen vil undersøge, hvilke forandringer der vil være hjælpsomt for jeres barn.

 

Healing til dig

Når vi har et barn, som på den ene eller anden måde mistrives, tager det også hårdt på os og vores eget nervesystem kommer på overarbejde og vi kommer selv til at reagere uhensigtsmæssigt og blive følelsesmæssigt ude af balance.

Behandlingerne er ‘hænder på’ healinger, som foregår hjemme hos mig i rolige rammer og foregår sådan, at vi taler først lidt om, hvad der rører sig i dig lige nu og derefter lægger du dig på brisken og får tæppe på. Jeg vil gennem Reikibehandlingen lægge mine hænder i forskellige positioner på dig, mens du blot ligger stille og roligt og modtager.

Du skal ikke andet end give dig selv lov til at slappe af og nyde, at det er din 'mig-tid' lige her, lige nu.

De fire Reikibehandlinger vil skabe balance og giver dig mere energi både fysisk og psykisk.

Og med mere energi kan du langt bedre opnå indre ro og overskud til at takle de udfordringer, som der er ved at være forældre til et barn, som ikke trives. Du kan også opleve en meget personlig rejse hen over de fire dage med Reikibehandlingerne. 

 

Kan du mærke at det resonerer i dit hjerte og gerne vil have en mere afklarende samtale, så er du hjertelig velkommen til at kontakte mig på mobilnr. 31 54 00 57 eller skrive en mail til soendergaard.hansen@gmail.com 

 

Opfølgende sessioner på et lille hold

Som opfølgning på dit barns 1:1 sessioner, er det muligt at komme på et lille hold med max 4 børn.

På dette lille hold fortsætter vi med den bevægelsesbaserede hjernetræning, børneyoga, meditation og regulerring af nervesystemet.

Det giver mulighed for at dit barn fortsat får erfaringer med at kunne berolige sit nervesystem gennem børneyoga og meditation, få leget sig til flere forbindelser i hjernen og stadig have et rum til at tale om de følelser og oplevelser dit barn har af at være særligt sensitiv.

Det lille hold giver mulighed for at dit barn kan spejle sig i andre, som både har lignende oplevelser og som også tidligere har haft 1:1 sessions med mig. Det er trygt og giver fællesskab.

 

Vælg mellem tre forløb

Der er ialt tre forskellige forløb at vælge imellem, så det er muligt at vælge det der passer bedst til jeres barn og jer.

Forskellen på de to første forløb er, hvorvidt dit barns 1:1 sessions og jeres 3. samtale foregår hos mig eller hjemme hos jer selv.

Det tredje forløb er en udvidet pakke, hvor der også indgår fire Reikibehandlinger til dig.

 

Grundpakke - barnets 1:1 sessions og den 3. samtale foregår hos mig

I uge 1 vil dit barn modtage 4 Reikibehandlinger som fjernhealing.

I uge 2-7 har dit barn 1:1 sessions hjemme hos mig 1 time om ugen.

I uge 2, 4, 7 er der 1:1 samtale med jer forældre. De første to samtaler har vi over telefonen og det sidste møde har vi sammen hos mig.

Pris: 7500,- (incl. moms)

Intro Rabat 750,- 

Pris: 6750,-

 

Hjemmepakken - barnets 1:1 sessions og den 3. samtale med foregår hjemme hos jer

I uge 1 vil dit barn modtage 4 Reikibehandlinger som fjernhealing.

I uge 2-7 har dit barn 1:1 sessions hjemme hos jer 1 time om ugen.

I uge 2, 4, 7 er der 1:1 samtale med jer forældre. De første to samtaler har vi over telefonen og det sidste møde har vi sammen hos jer.

Pris: 9000,- (incl. moms)

Intro Rabat 900,-

Pris: 8100,-

 

Den udvidede pakke

I uge 1 vil dit barn modtage 4 Reikibehandlinger som fjernhealing.

I uge 2-7 har dit barn 1:1 sessions 1 time om ugen. Det kan efter aftale foregår både hjemme hos jer selv eller hos mig.

I uge 2, 4, 7 er der 1:1 samtale med jer forældre. De første to samtaler har vi over telefonen og det sidste møde har vi sammen med hinanden.

4 Reikibehandlinger som foregår efter aftale og optimalt 4 dage i træk. Hver Reikebehandling tager ialt 2 timer.

Pris: 11.500,- (incl. moms)

Intro Rabat 1150,-

Pris: 10.350,-

NB! Det er muligt at betale forløbene i rater.

 

6 opfølgende sessioner på et lille hold

Sessionerne er 1 time om ugen i 6 uger.

Pris: 1800,-

 

Du er hjertelig velkomment til at kontakte mig for en afklarende samtale på 31 54 00 57 eller skrive en mail til soendergaard.hansen@gmail.com

 

Udtalelser fra forældre med børn i forløb

"Hun har mærket en forståelse for, hvorfor hun reagerer hårdt og udadvendt mod andre børn. Hun har fået flere nyttige værktøjer til at finde ro inden hverdagens konflikter tager overhånd".

"Hun er blevet mere bevidst omkring sit reaktionsmønster og en bedre forståelse for, hvordan hendes reaktionsmønster påvirker andre. Hun har fundet en bedre ro på grund af gode værktøjer".

"Hun har fået flere afslapningsøvelser. Hun har gavn af Rikkes værktøjer".

"Jeg ser en pige, som har taget alle Rikkes aktiviteter og udfordringer med stor glæde".

"Vi har helt sikket lært at afskærme vores pressede datter for andres forventninger. Idag er det ok, hvis hun ikke kan klare mere efter skole. Vi skal være gode til at forberede hende på dagen og anerkende hendes behov".

"Hun (Rikke) har givet mig et bedre indblik i hvorfor hun (datter) reagerer som hun gør og hvad vi skal undgå. Det virker som om at hun (Rikke) kender hende meget bedre end jeg selv gør, da hendes forståelse for min datters adfærd er bedre".

"Jeg har lært at min datter lytter og er skarp på opgaven, når jeg selv er 100% tilstede, som når hun er hos Rikke".

"100% anbefaling herfra".

 

 


Hvem er Rikke


Jeg hedder Rikke Søndergaard Hansen og er pædagog, Reikimester og mor til to drenge, hvoraf den ene er særligt sensitiv. Og så er jeg også selv særligt sensitiv.

Særligt sensitive børn er født med et mere sensitivt nervesystem og derfor er jeg i mit arbejde i ‘Særligt sensitive børn hos Rikke’ optaget af, hvordan barnet selv og os voksne omkring barnet kan lære at berolige nervesystemet, så der blive bedre mulighed for trivsel og livsmestring.

Jeg er god til at møde børn i øjenhøjde og har en anerkendende og rolig facon. Jeg har flere års erfaring som børnehaveklasseleder og kender til rigtig mange af de udfordringer, man har både som sensitivt barn og som man står med som forældre. 

 

Reiki

Jeg er uddannet Reikimester og har haft Reiki i mine hænder i over 23 år. 

På det personlige plan giver den daglige selvbehandling mig energi og overskud til en hverdag, som de fleste af os har med mange jern i ilden. 

Den daglige selvbehandling er også kærlig selvomsorg.  Mit frirum, min 'Rikke-tid', hvor jeg gør noget godt for mig. Som særligt sensitiv kan jeg mærke at de daglige selvbehandlinger giver mig ro og balance i både min krop, mit sind og i min sjæl.

Reiki er for mig ligesom to hænder, der bliver holdt under mig, når jeg møder de bump på vejen, som livet også har. Jeg oplever Reiki både som omsorg, trøst og støtte til at finde min egen indre styrke i de situationer. 

Reiki er også energi til min personlige og spirituelle udvikling. Gennem årene har det blandt andet betydet en større evne til for eksempel at håndtere vrede, bekymring, stress og sorg. Det har også betydet, at jeg gennem årene har udviklet min intuition, min oplevelse af at være en del af noget større og udviklet min fornemmelse for hjælp fra bl.a. åndelige guider.

Jeg tilbyder ‘hænder på’ healinger og fjernehealinger, som selvstændig behandlinger. Jeg afholder også Reikikurser, hvor man lærer at heale sig selv og andre.

I ‘Sensitive børn hos Rikke’ bruger jeg fjernhealingen til at tune ind på dit barn og berolige og afbalancere nervesystemet for at give barnet og mig de bedste forudsætninger for de efterfølgende 1:1 sessioner.

Jeg vil også bruge ‘hænder på’ healing til til den af jer forældre, som selv trænger til at få beroliget sit nervesystem, og mærke ro og balance.

I ‘Særlig sensitive børn hos Rikke’ kombinerer jeg min pædagogiske tilgang og forståelse af hjernen og nervesystemet med min spirituelle forståelse og væren i verden.

 

Erfaring

Som Børnehaveklasseleder så jeg flere og flere børn være udfordret både grov og finmotorisk og behovet for også at arbejde fokuseret og struktureret med denne del af børnenes udvikling.

Det var tydeligt, at der var sammenhæng mellem kropslig uro, svært at holde opmærksomhed og koncentration, toning i kroppen, holde på en blyant mm. og elevernes læring og trivsel.

Derfor uddannede jeg mig til Life Kinetik træner, så jeg gennem en struktureret bevægelsesbaseret hjernetræning kunne skabe forudsætninger hos børnene, via nye forbindelser (synapser) i hjernen, som kunne øge børnenes kropskontrol (balance og koordination), forbedre deres koncentrationsevne, arbejdshukommelse, og ikke mindst være med til at nedsætte udskillelsen af stresshomonet kortisol.

Hvorfor er det relevant for det særligt sensitive barn? Fordi det særligt sensitive barn har et sensitivt nervesystem og dermed også et system som hurtigere bliver aktiveret og reagerer. 

Det der fysiologisk sker er blandt andet, at den del af vores autonome nervesystem, det sympatiske nervesystem bliver aktiveret, som blandt andet aktivere udskillelsen af kortisol fra binyrerne.

Ved længere tids udskillelse af kortisol påvirkes en vigtig struktur i hjernen der kaldes hippocampus. Den har blandt andet funktion i forhold til indlæring, følelsesmæssig regulering og hukommelse.

Det er en meget kompliceret proces der sker i hjernen og kroppen, så meget forenkelt beskrevet, så afsætter det pressende nervesystem somatiske fodspor, som er de reaktioner vi kan se hos vores sensitive barn, når det bliver uroligt, råber, bryder sammen osv.

Derfor er jeg optaget af, hvordan vi kan øge dit barns trivsel og skabe bedre forudsætninger for livsmestring og en væren i verden med selvværd, selvtillid, glæde og meningsfuldhed.

 

Du er hjertelig velkomment til at kontakte mig for en afklarende samtale på 31 54 00 57 eller skrive en mail til soendergaard.hansen@gmail.com

 

 

Kontakt mig

Adresse:

Rikke Søndergaard Hansen

Televænget 10, st.th

2770 Kastrup

 

Telefon

31540057

 

E-mail

soendergaard.hansen@gmail.com